Regulus Astrologi Program

Version 4.1 af det professionelle astrologi-program til Windows

Om programmet
Regulus er et dansk astrologi-program, der rummer alt, hvad en astrolog – professionel eller amatør – har brug for. Programmet blev oprindelig udviklet til professionel brug for AstroScan, og vi benytter det dagligt, når vi udarbejder horoskoptegninger, AstroGeografiske kort m.m. til brug for os selv og vore kunder. Regulus er således et gennemtestet produkt, der gennem årene er blevet videreudviklet med tilføjelse af mange nye funktioner.

Vi har lagt stor vægt på at gøre programmet så let og ligetil at bruge, at det kan være velegnet for såvel professionelle som begyndere.

Se en liste over de vigtigste specifikationer: »»»

Horoskoptegninger
Regulus beregner og optegner alle gængse typer af horoskoper. Tegninger er designet på en sådan måde, at man så ubesværet som muligt kan aflæse horoskopet.

Se siden med eksempler på horoskoptegninger: »»»

Grafisk aspektkalender og sumgrafer
Ny form for grafisk fremstilling, der giver et fremragende hjælpemiddel til prognoser, idet man i sin helhed kan overskue forløbet af transitter og progressioner over en periode.

Mere information: »»»

AstroGeografi og Local Space
Metoder til at undersøge, hvilke slags energier en person vil møde forskellige steder på Jorden. Regulus har meget avancerede funktioner inden for dette spændende område af astrologien.

Mere information: »»»

Databaser
Du kan opbygge en eller flere databaser med oplysninger om de personer, du laver horoskoper for. Foruden de astrologiske data kan du efter ønske tilføje andre data, som f.eks. psykologiske karakteristikker, og du kan skrive noter eller journaler. Der er avancerede funktioner til at søge på givne astrologiske betingelser m.m. i databasen.

Mere information: »»»

Tydninger
Regulus indeholder avancerede funktioner til konstruktion af tydninger. En særskilt manual og hjælpetekst giver udførlig vejledning i dette. Desuden følger der med programmet et skitseret eksempel på en tydningstekst til fødselshoroskoper, som man kan benytte som skabelon til at arbejde videre på.

Der kan laves tydninger af følgende forskellige typer: Fødselshoroskop, parhoroskop, årshoroskop, månedshoroskop, 5-årshoroskop samt relokeret radix.

Astrologerne Ann Powell og Lars S. Larsen har lavet tre færdige tydningsmoduler, der kan købes som tilbehør til programmet.

Mere information: »»»

Individuel tilpasning
Programmet tilbyder på en lang række områder meget nuancerede tilpasningsmuligheder. Man kan f.eks. i detaljer bestemme, hvad der skal medtages på tegninger, og man kan fastlægge, hvorledes aspektorbis skal afhænge både af horoskoptype, planet og aspekttype. Farver kan naturligvis indstilles efter ønske. Man kan med andre ord justere programmet, således at tegninger m.m. fremtræder i overensstemmelse med ens egen måde at tyde horoskoper på.
Dokumentation
Regulus er forsynet med et meget udførligt hjælpesystem, således at man ved et enkelt tastetryk eller klik med musen kan få en hjælpetekst frem, som er relevant for netop det sted i programmet, hvor man i det givne øjeblik befinder sig. Alle emnerne i hjælpeteksten findes også organiseret i manualform som et elektronisk dokument (PDF-format), man selv kan skrive ud. Vi leverer dog også imod betaling en indbundet udskrift af denne manual, hvis man ønsker dette. En særskilt hjælpetekst og manual rummer vejledning i konstruktion af tydninger.
Support
Køb af programmet giver ret til hjælp pr. telefon eller email, hvis man kommer i tvivl om noget. Endvidere inkluderer købet af programmet ret til fremtidige opdateringer for et beskedent beløb.
Flere oplysninger
Hvis du har specielle ønsker eller spørgsmål til programmet, som du gerne vil have oplyst, inden du evt. beslutter dig for at købe det, er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Se også Claus Houlbergs anmeldelse: »»»